september studiet

history:

I mit barndom var der en del musik, såvel den klassiske, som mine forældre hørte, og altså også en del den musik som blev spillet i radio til de britiske tropper som var stationeret i nærheden. Min storsøster trakterede hendes cello og jeg var fascineret af singer/songwriter som Donovan Leitch, Bob Dylan, og også det som kom igennem radio fra England: Alexis Korner, John Mayall, Peter Green, og selvom jeg måske ikke virkelig forstod de delvis kryptiske engelske tekster, så var jeg alligevel meget fanget af den lyd af de akustiske og senere også de elektriske guitarer. Så jeg startete altså med en akustisk nylon 3/4 som jeg stadigvæk ejer. Guitar undervisning var det vigtigste som skete for mig i denne tid, jeg var 10 år. Min guitarlærer var vel rigtig dygtig, fordi han lærte mig rigtig meget omkring klassisk fingerspil, nodelæsning, og frem for alt: han kunne motivere mig til at øve, øve, øve. Og guitaren var med mig, uanset hvor jeg skulle hen. Det var en stor klodset kuffert med min første stålstrenget guitar i fuld størrelse. Denne gang var der kun råd til en Ibanez-kopi af en Gibson Hummingbird som jeg hel vild elskede, med justerbar stålbro (tzzz..)Med 12 år blev jeg nysgerrig på klavertangenter, og jeg er meget taknemmelig at jeg fik et gammelt klaver (som tidligere stod i en "puddelsalon", sjovt at tænke at hundene fik måske et nummer imens de blev føntørret..). Og det gav et gevaldigt pust i musikforståelsen. Og det førte med sig at jeg, da jeg skulle flytte hjemmefra, altid skulle sørge for at mit klaver kunne være med. Dvs enhver flytning fra det ene kollektiv til det næste forgik med mindst 6 mand som også skulle drikke noget bagefter. Det var altså helt normalt at klaveret skulle med, punktum. I denne tid var det meget udbredt at man improviserede musik i tilfældige spontane grupper og jeg var altid den yngste uden erfaring. Jeg var meget taknemmelig at jeg måtte være med når de ældre musikker  begav sig på de delvis timelange improvisationer som sikkert også var stimuleret af en art, hvad ved jeg, men det var utrolig spændende for en 13/14årig knægt, at opleve hvad musikken kan gøre for en, hvor den kan føre hen, hvad den betyder for en fælles oplevelse, og hvor meget trøst den kan give til dem som måske søger efter noget, som de i den almindelige hverdag i et meget  konservativt samfund i starten af 70erne i en lille by ved Harzen ellers ikke rigtig kan finde. Mit første band hvor vi også optrådte med havde jeg i 15års alderen.Efter starten med klassisk musik og fingerstyle-guitar og de første selvforsøg på klaver gik rejsen så videre med deltagelse i forskellige kurser og workshops omkring afro-jazz, salsa, latinmusic, og så var det ikke så vigtigt hvilket instrument jeg skulle spille, men det var vigtigt at hele musikken spillede sammen til sidst. Så var det elbassen, elguitaren, akustisk guitar jeg kunne være med på, og jeg nød virkelig at jeg blev coached af nogle dygtige pro-musiker som kunne deres kram. I starten af 80erne kom jeg heldigvis sammen med nogle musiker, som ret beset var i en liga over mig, ren teknisk. Alligevel blev jeg spurgt om jeg ville være med som bassist, som jeg selvfølgelig bare ikke kunne sige nej til! Det blev til 8 utrolig spændende år i samme orkester hvor vi spillede kun selvkomponeret jazz/rock i stil af Spyro Gyra, Chicago, Santana, Osibisa, Chick Corea, Deodato osv., dvs. tydelig latinpræget hurtig jazz/rockmusik som var vild, vores hel egen, dansevenlig, kreativ, overraskende og højt. Lineup var 2 elguitar, sax, fløjte, keyboard, drums og bas. Og jeg er nødt til at sige, gutterne var de bedste musiker jeg nogensinde havde spillet med. Aldrig før og aldrig senere igen. Medarbejdet i denne orkester gav mig min forståelse for, hvor givende det kan være at udvikle ideer som ikke nødvendigvis blev brugt tusinde gange før. Og hvor dejligt det er hvis musikken har plads til at udfolde sig (næsten) hel af sig selv. Sangene bestod af temaer og lange impropassager som blev byttet ud med temaer igen med hjælp af aftalte små licks og trommefigurer, som ja medførte at musikken lød anderledes hver gang den blev spillet, som også gav publikum en anden oplevelse hver gang de hørte os, meget spontan og dejligt. Efterfølgende kom der en periode med deltagelse i de forskelligste musikalse samhæng. Jeg har lavet meget studio indspilninger til hørspil / radio drama og medvirket i et eksperimenterende afro punk projekt (trio) sammen med en musiker fra Senegal og en jazzdrummer fra Köln. Efter flytning til DK startede jeg for første gang i et decideret rockband som spillede en del rund omkring, så kom lidt mere seriøs beskæftigelse med bluesmusik og deltagelse i et lokalt bluesorkester mm. Ved siden af begyndte jeg med at indspille de første forsøg med programmeret elektronisk musik i slutning af 90erne. Studiet voksede og jeg startede septemberStudiet. Jeg havde også undervist i guitar tidligere men nu prøvede jeg at drive det hele lidt mere seriøs. Jeg har haft rigtig mange dejlige elever, som har udviklet sig musikalsk meget godt og jeg er så glad at jeg mødte dem - hver eneste... Da var så også nogle som ikke kunne bruge min undervisning til noget, og jeg beklager dybt at jeg ikke kunne fange dem og tage dem med til en fælles musikoplevelse som jeg ellers håber jeg kan gi' til mine elever. Alle er velkommen, ingen spørgsmål er for dum, ingen indlæringstempo er for langsom, mit mål er, at dem som bruger mig som lærer få en sjov oplevelse og ikke mindst lærer noget om det fag de er interesseret i.

Rinkenæs, 6-11-21